Specialiseret behandling kan give mere bevægelighed og livskvalitet tilbage i hverdagen
Behandling og konsultation foregår som udgangspunkt i mit hyggelige jordemoderhus Markedsgade 7 i Hjørring, men kan også bookes som et hjemmebesøg (tillæg og kørsel - se nederst)
PRIS 1. behandling inkl. konsultation, test og behandling 90 minutter - 800 kr. (efter tilskud 500,- kr. - se nederst)
+ efterfølgende behandlinger 30 minutter 300,- kr. (kun behandling - uden konsultation)
Gravide med bækkensmerter skal ikke bare aflaste og hvile på sofaen! Men det er ofte det "gode råd" der gives, når den gravide mærker til deres bækken i graviditeten og får at vide, at de har bækkenløsning. Den gravide stopper ofte træning og vanlige aktiviteter af frygt for betydningen for barnet samt for forværring af smerterne. Men når hverdagsbevægelser og træning begrænses og den gravide frygter forværring og at få ondt ved bevægelse - er det faktisk i stedet med til at vedligeholde og forstærke smerterne. Når du kommer til en behandling hos mig - får du kvalificeret råd og vejledning, test og undersøgelser, behandling og øvelser. Med et mål om at reducere smerter og forbedre funktionsniveau, fokuseres på at bedre funktionen af din krop, så den bedre kan kompensere for ændringerne i graviditeten. Jeg har min viden fra et modul om Bækken - undersøgelse og behandling hos Aarhus Osteopati.
Hvis du som gravid oplever bækkengener kan det opstå pludseligt eller gradvist. Smerterne kan sidde foran og/eller bag på bækkenet, kan stråle ud til lyskeområdet og helt ned i benene. De udløses typisk ved belastning f.eks. når du går eller står, rejser dig og går på trapper og bliver ofte værre i løbet af dagen og når du skifter stilling. Når man har ondt påvirker det dagligdagen og livskvaliteten; humør, overskud og nattesøvn. Hvis smerterne tager til kan det blive svært at klare daglige opgaver og nogle gange bliver det nødvendigt med en sygemelding fra et belastende job.
Bækkenet er ikke løst eller ustabilt, selvom det kan føles sådan. Diagnosen er heller ikke længere bækkenløsning, men hedder nu i stedet graviditetsrelaterede bækkensmerter. Graviditeten påvirker hormonelt alle led i kroppen, med det formål at bækkenet bliver fleksibelt og under fødslen kan øge diameteren når barnet skal passere igennem. Den øgede eftergivelighed er en fysiologisk forandring, som er både naturlig, nødvendig og hensigtsmæssig. Tilstanden er ikke farlig og man kan som gravid ikke direkte skade sit bækken eller sin krop ved at bruge den. Men når vægten øges, kropsholdningen ændres og ryggen får et større lændesvaj, kommer ligamenter og muskler på overarbejde med at holde bækkenet på plads og området kan blive irriteret pga. inflammation. Du vil have større risiko for at opleve bækkensmerter hvis du har haft bækkensmerter i en tidligere graviditet, hvis du har hypermobile led eller tidligere har haft smertetilstande i ryg og bækken.
Du kan selv mindske bækkensmerterne ved at de undgå aktiviteter, som udløser eller forværrer smerterne OG samtidig holde dig fysisk i gang og være så aktiv som muligt. Bevægelse og normalisering af fysisk funktion ofte er en del af løsningen, så en balance mellem at aflaste bækkenet og bruge kroppen hensigtsmæssigt er at foretrække. Det er yderst vigtigt, at musklerne holdes stærke, da det er dem holder sammen på bækkenets led og knogler. Du kan med fordel fortsætte med eller starte med træning i en graviditet med bækkengener. Træning mindsker ikke risikoen for at opleve bækkensmerter på et tidspunkt i graviditeten, men mindsker oplevelsen og graden af de graviditetsrelaterede smerter. Du kan således ikke undgå eller forebygge OM det sker, men du har mulighed for at påvirke HVORDAN det bliver. Hvis du gerne vil træne, så er der mulighed for at deltage på Motion med mave - gravidtræning
Når du kommer til behandling af bækkengener hos mig, vil jeg ved 1. behandling lave forskellige undersøgelser og test mhp. at opdage tilstedeværelsen og detaljerne om dine smerter i bækken, lænd og hofteled, så vi kan finde årsagen til dine gener og skræddersy behandlingen, så den passer præcist til dine behov. Selve behandlingsdelen kan være blide mobiliseringsteknikker, massage og specifikke øvelser, der styrker musklerne omkring bækkenet. Jeg kan bl.a. afspænde iskias, livmoderens ligamenter og nå ind til den store psoasmuskel. Akupunktur kan ligeledes hjælpe ved at nedsætte smerterne. Vi planlægger sammen på dagen hvad der er brug for. Du vil gå hjem med en umiddelbar bedring og med en viden og forståelse af din situation, så du kender til dine egne muligheder for at lindre, styrke og forebygge dine bækkensmerter.
Hvis du ønsker en jordemoderkonsultation på et tidspunkt i graviditeten - kan en bækkenbehandling inkluderes heri. Så booker du det som en jordemoderkonsultation og siger ved konsultationens start, at du ønsker behandling af bækkengener.
Der kan være behov for flere behandlinger før du opnår den ønskede effekt og det er individuelt hvor mange behandlinger der er behov for. Du kan sagtens bare komme 1 gang, mens andre vil have gavn af 1 ugentlig behandling i en tidperiode af graviditeten.
Det er også muligt at få behandling efter fødslen, men hvis dine bækkensmerter ikke forsvinder helt 2-3 måneder efter fødslen bør bækken og hofter undersøges nærmere for andre tilstande. En mindre del - omkring 5% - har langvarige og udtalte smerter. Hvis jeg ikke ser mig kompetent til at behandle din specifikke tilstand vil jeg sende dig videre til en specialiseret fysioterapeut eller en osteopat.
Ved et hjemmebesøg er der et kørselstillæg på 150,- kr. hvis adressen er indenfor 20 km fra Markedsgade i Hjørring og yderligere 5 kr./km derudover.
Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark ydes der tilskud til konsultation hos privat jordemoder med autorisation (dog med et max. på i alt 3000,- kr. i tilskud i graviditeten). Jeg indberetter elektronisk efter dit besøg