Massage kan opretholde et godt helbred og tale nervesystemet til ro

Massagen foregår i mit hyggelige lokale Markedsgade 7 i Hjørring.

PRIS Beroligende helkropsmassage 60 minutter - 500,- kr. 

          Massage af skuldre, nakke, ryg og lænd 45 minutter - 400,- kr.

Fysisk berøring er helt fundamentalt for os mennesker hele livet og er med til at dække vores behov for nærvær og tryghed. Når vores receptorer på huden berøres – vel at mærke af en person vi bryder os om, at blive rørt ved – giver det en afslappet følelse og sætter gang i en række vigtige processer. 

De fleste af os tager vores krop for givet og giver den ofte ikke helt så meget opmærksomhed, som den fortjener. En massage kan være en tiltrængt pause med fysisk og psykisk velvære. Massagen er afspændende og smertedæmpende – også på kroppens led og muskler. Spændinger løsnes op, blodtrykket falder, din blodcirkulation påvirkes og det stimulerer din fordøjelse og dit lymfesystem, Massage har en positiv indvirkning på dit immunforsvar og kan bedre dit humør og din søvn. Du kan endvidere gennem massagen opnå en større opmærksomhed på din krop ved at komme ned i kroppen og mærke velvære, ro og en dyb afspænding.

Hud, muskler og væv er via sensoriske nervereceptorer forbundet med det centrale nervesystem. Massage behøver ikke gøre ondt eller være ubehageligt. De blide bevægelser kan tale hjernen og nervesystemet til ro. Under massagen frigives hormoner bl.a. serotonin og oxytocin, som er henholdsvis vores humør og tilknytning og kærlighedshormon, som begge skaber afslapning og velvære og modsvarer stresshormoner. Desuden vil massage have en mekanisk virkning på den menneskelige krop hvor der mobiliseres bevægelse af bl.a. blodcirkulation og lymfesystem. Massage hjælper med at fjerne stagneret væske og affaldsstoffer, så kroppen kan vende tilbage til en bedre funktion. Ved ømhed eller smerte kan spændinger lindres og det er muligt at slippe af med ubehag og ubehagelige fornemmelser. 

Mange har et nervesystem, som er overbelastet. Det sker hvis det gennem en længere periode har været på overarbejde, altså konstant aktiveret i en eller anden grad. Kroppen er hele tiden i gang og aktiveret til en sympatisk tilstand. Det vil ofte give en fornemmelse af at være lidt på vagt hele tiden og svært ved at slappe af. Det giver nedsat fordøjelse, uro og konstant bevægelse i kroppen, høj modtagelighed for sanseindtryk og angst og en øget hjerte og respirationshastighed. Vejen til stress.. Modsætningen er den parasympatiske respons, som egentligt burde være kroppens normale hviletilstand. Når vi er i denne driftstilstand slapper kroppen af, søvn bedre, fordøjelse og immunforsvarets funktioner øges og hjerte og åndedrætshastighed sænkes. Det er i den tilstand mennesket restituerer bedst.

Den beroligende massage har en afslappende effekt. Den parasympatiske respons får lov at hjælpe kroppen ved at få det sympatiske nervesystem til at falde til ro og skabe selvhelende kræfter. Derfor kan sunde mennesker med fordel unde sig selv massage, som kan være med til at opretholde et godt helbred og forebygge sygdomme. Der bruges meget energi på hvad vi putter ind i kroppen - mad, kosttilskud og vitaminer - og udenpå kroppen - cremer. Men en indvendig "oprydning" kan virkelig gøre underværker og restitution er vigtig(s)t. 

De fleste vælger en afslappende helkropsmassage, men det er også en mulighed at vælge enten skuldre, nakke, ryg og lænd. Der er ingen bivirkninger forbundet med at modtage en massage, men det er dog vigtigt at du drikker lidt ekstra på dagen, da massagen vil sætte gang i lymfe- og blodcirkulation og udskille affaldsstoffer, som ellers kan give en hovedpine eller utilpashed. Hvis du er syg, har svære smerter uden kendt årsag, feber, infektioner eller skader på hud kan du selvfølgelig ikke få massage.

Massagen indledes med en kort snak hvor jeg får viden om dig og vi sammen finder ud af om der er særlige hensyn, der skal tages. Jeg vil desuden informere dig om og forberede dig på massagen. Jeg bruger en neutral massageolie tilsendt fra Nordlys, men det er muligt at tilvælge duft og egenskaber fra æteriske olier fra doTERRA hvis du ønsker det. Jeg har puder og lagner, men du må gerne medbringe 2 af dine egne puder. 

FOR FIRMAER er der mulighed for at få tilsendt faktura på mail. Der findes forskellige muligheder for at tilbyde ansatte massage og få skattefordele af personalegoder eller bruttolønsordning. Der er ligeledes mulighed for, at jeg kommer ud på arbejdspladsen. Kontakt mig og vi aftaler et skræddersyet forløb til jer.    

Book tid