Mindful coaching - en fortrolig samtale som kilde til indsigt og forandring

Mindful coaching finder sted i mit hyggelige lokale Markedsgade 7 i Hjørring. Alternativt kan samtalen planlægges som et hjemmebesøg (tillæg og kørsel - se nederst) eller som walk and talk.

PRIS - 60 minutter - 500,- kr. (400,- kr. + moms)

Livet er fyldt med små og store bekymringer, men fælles for dem alle er, at en professionel og nærværende samtale kan lette bekymringen eller inspirere til en løsning. Mindful coaching er ikke terapi, men en fortrolig samtale hvor jeg vil hjælpe dig videre med netop det, som du aktuelt har brug for at blive afklaret omkring og bruge teknikker og redskaber fra mindfulness til bl.a. at mærke kroppen, få øje på tankemønstre og øve nærvær. 

Tryghed og tillid til mig er en forudsætning. Jeg vil anvende forskellige spørgeteknikker og metoder, og bl.a. ved at være nysgerrig på handlinger, bagvedliggende værdier og overbevisninger, vaner, kropsfornemmelser og tankemønstre, kan det resultere i, at du gør nye opdagelser om dig selv. Det kan give dig mere ro og resultere i, at du hviler mere i dig selv. Det kan også skabe refleksion og motivation for forandring og og en mulighed for at træffe flere bevidste valg i overensstemmelse med dine ønsker og behov. 

Coaching og mindfulness supplerer hinanden godt, da det er ved tilstedeværelsen i nuet vi øger bevidstheden og kan mærke os selv, bliver mere intuitive og kan lytte til kroppen og få adgang til det ubevidste sind. Coachingdelen er handlingsorienteret og målrettet og meget effektivt til at flytte sig mentalt, så mine mindful coaching samtaler kan give dig praktiske værktøjer til at håndtere hverdagens udfordringer. Min tilgang er baseret på evidensbaserede teknikker og gennem en kombination af meditation, mindfulness-øvelser og nærværende samtale støtter jeg dig i din personlige udvikling, med at blive mere nærværende og øge din mentale robusthed. 

Der vil altid være en telefonisk opfølgning 2 uger efter vores mindful coaching samtale. En enkelt samtale kan ofte stå alene, da din proces og refleksion fortsætter efter vores samtale, men ved behov for et forløb aftaler vi en fast pris inden. 

Jeg har i forbindelse med mine mindfulness-hold haft individuelle samtaler, som ofte handler om proces og valg ift. fremtiden. Jeg har også haft god effekt med at bruge samtale med netop mindful coaching hos bl.a. nye forældre, som føler sig lidt sårbare uden helt at vide hvorfor. Efter få samtaler har de ofte fået en større accept og forståelse af hvordan det hele hænger sammen, hvad det hele handler om og har fået konkrete løsningsforslag de kan tage med videre. 

Ved et hjemmebesøg er der et kørselstillæg på 150,- kr. hvis adressen er indenfor 20 km fra Markedsgade i Hjørring og yderligere 5 kr./km derudover.

Jeg har ikke en uddannelse som psykolog eller terapeut, så hvis jeg ser et behov for regulær behandling eller terapi, vil jeg altid sende dig til egen læge, så du kan få en henvisning til en psykolog eller psykiater, så du kan få den bedste hjælp.  
 

Book tid