Yin og yang yoga - kvindehold foregår i mit stemningsfyldte og hyggelige yogastudie Markedsgade 7 i Hjørring.
PRIS - 6 ugers forløb 425,- kr. Klippekort kan købes - så får du 4 gange for 300,- kr. Pris pr. gang 125,- kr.
Se de enkelte hold i events når du trykker Tilmeld hold nederst på siden
Torsdage 17-18
Måske har du overvejet yoga flere gange, men har afskrevet det fordi du ikke tror du kan lave de forskellige øvelser, ser ud på en bestemt måde, har det rigtige tøj og udstyr, tanken om at du er den eneste der ikke kan nå dine tæer, om du er fleksibel nok, ser dum ud osv. Men hvor er det ærgerligt - for yoga er fantastisk.
Det er en stor misforståelse, at yoga kun handler om stillinger og smidighed. Den fysiske effekt er ikke til at tage fejl af, men der er også mulighed for at finde ro, nærvær, accept og indre balance, som over tid flytter fra yogamåtten ud i det virkelige liv. Så essensen af yoga er i virkeligheden, at mærke kroppen og finde ud af hvordan du bedst kan sørge for at krop og sind har det godt.
Min undervisningsstil er meget jordnær og uhøjtidelig og det er vigtigt, at du bliver tryg ved mig som din yogalærer. Den enkelte yogatime er en - til dagen - planlagt og udvalgt kombination af forskellige udvalgte stillinger, styrke, flow og blide stræk. Yogatimen starter altid med fokus på åndedrættet, så vi lige så stille kan lande i vores krop med fokus på tilstedeværelsen. Vi afslutter med savasana - en rolig og afslappende yogastilling hvor jeg vil guide ind i kroppen, så du kan mærke effekten af yogatimen og kroppen i afslapning langsomt kan give slip og regenerere.
På dette hold kommer hele din krop i brug. Mine yogaklasser er som udgangspunkt hathabaseret med fokus på en funktionel tilgang til kroppen. Yang yoga udgør den dynamiske, muskelstyrkende og energifulde del af yogatimen hvor vi bevæger os fra stilling til stilling i et langsomt flow. Vi starter med stående stillinger inden tempoet sænkes og vi bevæger os ned i siddende og liggende stillinger. Yin yogadelen er de dybe og lange stræk hvor særligt bindevævet strækkes, kroppen afspændes og hvor fokus er på at skabe ro i krop og sind og balancere nervesystemet.
Jeg gennemgår hvad der er vigtigt når du laver stillingerne, hvordan du laver dem bedst muligt, du får styr på fundamentet og tilpasser øvelserne til din krop og bliver bevidst om dine grænser og udvikling.
Alle mine hold er små med ca. 8 deltagere. På den måde bliver det hyggeligt og trygt at komme og det bliver nemmere at stille spørgsmål undervejs. De små hold gør det muligt for mig, at tilgodese og sørge for at alle på holdet - fra helt nybegyndere til erfarne yogier - får mest muligt ud af yogatimen.
Der er mulighed for at tilmelde dig et fast hold og der er altid 2-4 pladser hvor du kan booke 1 yogatime når det passer dig evt. køber et klippekort med 4 gange valgfri yoga. Perfekt hvis du har skiftende vagter, et familie og arbejdsliv, der skal gå op eller hvis du ikke ønsker at binde dig til en fast aftale hver uge.
Dørene åbner 15 min før og du kan nyde en kop te/kaffe/kakao inden vi går i gang. Mød gerne omklædt, da jeg kun har et toilet.
Jeg har måtter og tæpper, men du må gerne tage dit eget udstyr med hvis du har lyst. Jeg kan også være behjælpelig med at vejlede dig hvis du selv ønsker at investere i yogaudstyr.
Al træning er på eget ansvar og der refunderes ikke ved sygdom, afbud, fravær eller lignende.